Close
Loading...

Til vores station i Københavns Lufthavn Kastrup, søger vi en Deputy Ramp Manager til Rampeafdelingen.
Rampeafdelingen består foruden afdelingslederen af 12 Duty Managers og ca. 200 portører. Rampeafdelingens medarbejdere og portørerne varetager de baggagerelaterede opgaver, der knytter sig til håndtering af flyankomster og afgange. Disse opgaver er ofte forbundet med korte deadlines og en hurtigt omskiftelig hverdag. Vores kunder stiller store krav til on-time-performance, hvilket igen stiller krav til afdelingens Duty Managers om at være skarpe i koordineringen af div. opgaver, som tildeles portørerne, således vi som afdeling leverer vores ydelser on time. Deputy Ramp Managerens rolle er overordnet set at sikre, at afdelingens Duty Managers leverer som forventet, og herved sikrer, at den daglige drift af operationen fungerer optimalt, gennemføres lønsomt og efter procedurerne.

Jobbet
Som Deputy Ramp Manager har du drift- og personaleansvaret for hele Duty Manager teamet med særligt fokus på at udvikle og styrke dem i deres lederskab. Dette skal ske igennem synlig ledelse, uddelegering af opgaver, kontrol og feedback. Du vil endvidere varetage den daglige kommunikation til teamet, herunder opstille og beskrive regler, procedurer og retningslinjer, samt tilsikre at mandskabet efterlever disse.
Duty Managers har personaleansvaret for portørerne og er de driftsansvarlige på dagen. Du bidrager med kvalitetssikring og feedback i hverdagen, herunder undersøgelser af særlige hændelser, rapportering til kunder og stationens øverste ledelse, samt interne aktionsplaner.

Med reference til vores Ramp Manager, bliver dine primære arbejdsopgaver følgende:

  • Dagligt ledelsesansvar for afdelingens Duty Managers.
  • Performance- og udviklingssamtaler med Duty Managers.
  • Medarbejdersamtaler med vores portører i det omfang at Duty Managerne skal assisteres i dette.
  • Udarbejdelse af proces- og procedurebeskrivelser, samt tilsikre at disse implementeres og efterleves.
  • Samarbejde på tværs med vores Rampe-, Operations-, Safety- og Uddannelsesafdelinger.
  • Tilsikre en smidig og effektiv drift i teamet.
  • Undersøgelser af forsinkelser og andre hændelser.
  • Diverse rapporteringsopgaver.
  • Analyser af fakta og data, herunder udarbejdelse af statistikker.
  • Deltage i diverse møder med samarbejdspartnere og kunder.
  • Rekruttering, interviews og udvælgelse af nye medarbejdere.
  • Lettere faktureringsopgaver, herunder videreformidling og opfølgning.

Profil
Vores kommende Deputy Ramp Manager kommer fra en lignende stilling, med solid ledererfaring og lederuddannelse. Yderligere lægges der vægt på følgende personlige og faglige kompetencer:

  • Du er stærk kommunikativt, og du har en positiv og imødekommende tilgang til opgaver og omgivelser.
  • Du er handlekraftig og har gennemslagskraft, er målrettet, struktureret og systematisk anlagt, men mindst lige så vigtigt, at du er empatisk og udadvendt. Det falder dig naturligt at tage initiativ til og ejerskab for mulige forandringer og effektiviseringer.
  • Det er en forudsætning, at du er i stand til at holde mange bolde i luften, bevarer roen og samtidig leverer service af høj kvalitet.
  • Du har lysten, viljen og evnerne til at opnå dybdegående kendskab til procedurer og arbejdsgange i Rampeafdelingen og i hele operationen generelt, samt til gældende lokalaftaler for Rampeafdelingen og Duty Managers.
  • Du er administrativ stærk, og er fortrolig med Microsoft Office pakken.

Kandidater der har en lederuddannelse, og kommer med solid ledererfaring vil være foretrukket. Branchekendskab er ikke nødvendigvis en forudsætning for at bestride stillingen.

For at bestride stillingen er det et krav, at du er flydende i skrift og tale på dansk, samt at du føler dig fortrolig med at kommunikere på engelsk. Yderligere er det et ultimativt krav, at du kan fremvise en ren straffeattest, samt at du som minimum har kørekort Kat. B.

Vi kan tilbyde en spændende og alsidig arbejdsplads i et internationalt miljø, hvor to dage aldrig er ens. Man vil blive en del af et godt team med gode kollegaer, der hjælper, og passer på hinanden. Du vil blive en del af en arbejdsplads med en god og uhøjtidelig stemning, med plads til humor i hverdagen.

Menzies Aviation er en af verdens største leverandører af ground handling ydelser. Vi leverer ydelser til passagerer, rampe og fragt for flere af verdens førende flyselskaber. Vi beskæftiger mere end 30.000 medarbejdere, som betjener mere end 500 luftfartsselskabers kunder fordelt på 200 destinationer på 6 kontinenter.
Medarbejderen er hjertet i vores virksomhed og nøglen til vores succes. Vi søger en energisk, innovativ og handlekraftig leder til virksomheden, som på trods af sin størrelse, vægter sine kerneværdier og rødder som et familie­foretagende højt.

Søg stillingen
Benyt ansøgningsfunktionen her på siden og upload alle dokumenter under ”CV”.
Straks efter oprettelse af profil og ansøgning bør du modtage en bekræftende mail.
Hvis dette ikke sker, bør du checke dit spamfilter og opdatere din mail server, så du fremover modtager de nødvendige opdateringer i rekrutteringsprocessen.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til: Ramp Manager: danny.hoffensetz@menziesaviation.com

Vi kalder til samtaler løbende, hvorfor stillingen kan forventes besat før ansøgningsfristen udløb.

Vi ser frem til at høre fra dig.


 
Loading...
Close map
Location
Copenhagen Airport
Lufthavnsboulevarden 6, Kastrup, Copenhagen, Denmark, 2770
Loading...
  • Location:
    Copenhagen Airport
  • Region:
    Northern Europe
  • Function:
    Aviation
  • Vacancy Type:
    Full-Time Permanent
  • Closing Date:
    18 January 2019
Loading...